Bjørn Wiinblad (1918-2006) var en ener i dansk kunst og på alle områder en humørfyldt, farverig og frodig kunsthåndværker. Hans ledemotiv siges at have været ’Giv mennesker glæde’. Det afspejles tydeligt i hans ofte luksuriøse og overdådige stil, med mange farver, en tæt dekoration med blomster, småfugle, krimskrams og buttede figurer.