JENS HARALD QUISTGAARD - IHQ (1919-2008) blev oplært som billedhugger hos sin far, Harald Quistgaard, men det er som designer, især for Dansk Designs, han er kendt.
Jens Harald Quistgaard slog igennem som industriel designer i 1950' erne, og hans designs til køkken og bord blev næsten synonymt med Scandinavian modern. Quistgaard fik sit gennembrud i 1953-54 med bestikket Fjord, - det første bestik, der kombinerer rustfri stål og teak.
I 1954 blev Quistgaard ansat som chef-designer for det amerikanske firma Dansk Designs, hvor han var utroligt produktiv og skabte mere end 4000 designs. Her var han til begyndelsen af 1980'erne, hvor han bosatte sig i Rom. Quistgaard har næsten større anerkendelse i udlandet end i Danmark og har vundet mange internationale priser. Hans designs er kendetegnet ved funktionalitet, rene linjer og skulpturel form. Her skal blot nævnes et par stykker: Stellene Flamestone og Relief, bestikket Toke, grydeserierne AnkerLine og Købenstyle, og så naturligvis den lille dåseåbner med hajfinnen, som han designede for Raadvad i 1950. Måske har du en Quistgaard liggende i køkkenskuffen?
I 1993 vendte Quistgaard tilbage til Danmark og fortsatte med at designe til kort for sin død i 2008. Just Andersen var ikke bare designer af international klasse, men også en dygtig håndværker, der tillige havde blik for moderne produktionsmetoder. Som designer udspringer han af art deco- eller skønvirkestilen, men hans kunst rækker både bagud til fx det oldnordiske formsprog og fremad mod en mere enkel og minimalistisk stil.
Ravnild Keramiske Fabrik blev grundlagt i Odense i 1949 af keramikeren Frederik Ravnild, som var udlært på Den Kongelige Porcelænsfabrik og havde arbejdet på Søholm på Bornholm. Ravnild Keramik flyttede i 1958 til Pederstrup, nord for Ringe.
Ravnild samarbejdede med mange kunstnere, og der blev eksperimenteret med forskellige teknikker og udtryksformer. Ravnild Keramik lukkede i 1986.
NIELS REFSGAARD er keramiker og blev uddannet fra Kunsthåndværkerskolen i København i 1957. Siden han blev ud-dannet, har keramik været hans passion og levevej, og han pointerer, at han ikke er kunstner, men kunsthåndværker. Niels Refsgaard har en international karriere, godt hjulpet på vej af Ted Nierenberg, der ejede det amerikanske firma Dansk International Designs. I Danmark har Niels Refsgaard bl.a. designet for Eslau og Den Kongelige Porcelænsfabrik og har desuden sit eget, familieejede værksted i Bisserup. Refsgaard har bl.a. tegnet stellet Generation Brun for Eslau.
Genbrugslopper har pt. ikke noget af Niels Refsgaard.
RIIHIMAEN LASI OY var et finsk glasværk, der blev grundlagt under navnet Riihimaki i 1910 i byen af samme navn. I slut-ningen af 1920'erne blev Riihimaen det største glasværk i Finland, og med ansættelsen af dygtige designere holdt glasværket sin førende position i mange år. De fire chefdesignere, Aimo Okkolin, Helena Tynell, Nanny Still og Tamara Aladin, afprøvede hele tiden grænserne for glashåndværkets formåen, eksperimenterede med formblæsning, presning, gravering, sandblæsning, polering mv. og skabte et utal af kendte designs. Riihimaen lukkede i 1990.
Genbrugslopper har pt. ikke noget fra Riihimaen.
ROSTI er en sammentrækning af navnene Rolf Fah-renholtz og Stig Jørgensen, to venner, der grundlagde firmaet i 1944. Rosti ville oprindeligt arbejde med plastik, som dog var svært at fremskaffe pga. krigen, så i stedet blev der produceret i bakelit og senere i melamin, som skulle vise sig at være et ideelt materiale, idet det i modsætning til plastik bevarede formen, også ved opvarmning. Rosti etablerede et samarbejde med en række designere og arkitekter, bl.a. Sigvard Bernadotte og Acton Bjørns tegnestue, der tegnede Margrethe-skålen.
ROYAL COPENHAGEN. Den kongelige porcelainsfabrik startede i København i 1775 og har siden kunnet kendes på logoet med de tre bølger, der symboliserer Lillebælt, Storebælt og Øresund. I 1882 blev Den kongelige porcelainsfabrik overtaget af Aluminia, men i 1969 senere blev Aluminia nedlagt, og Den kongelige porcelainsfabrik fortsatte. I 1972 opkøbte virksomheden Georg Jensen, og i 1985 fusionerede fabrikken med Holmegaard og skiftede samtidig navn til Royal Copenhagen. I 1987 fusionerede Royal Copenhagen med Bing & Grøndahl, og i 2001 blev Holmegaard Glasværk solgt fra. Virksomheden er i dag ejet af finske Fiskars, som bl.a. også ejer, Rørstrand, Iittala og Raadvad.
Norske Beth Breyen blev uddannet på Statens Håndverk- og Kunstindustriskola, Oslo 1956-1960. Hun blev en del af den nordiske elevskole, som Aluminias kunstneriske leder, Nils Thorsson, havde i værksat og var sammen med 5 andre kunstnere fra Danmark, Norge og Sverige med til at udvikle serien Tenera, som hurtigt blev populær for sine smukke lilla og blå farver og fantasifulde dekorationer. Du kan læse om Nils Thorsson og hans betydning for såvel Aluminia som Royal Copenhagen her »
RØRSTRAND blev grundlagt allerede i 1726, og hele Sveriges keramikindustri er tæt forbundet med Rørstrand. Deres museum, som blev indviet på 250 års fødselsdagen i 1976, viser et stykke svensk kulturhistorie, samtidig med at man naturligvis kan opleve en masse smukke porcelænssamlinger. Du kan læse mere om Rørstrand Museum her »
Carl Harry Stålhane (1920-1990) har designet stellet FOKUS for Rørstrand, som blev meget populært op igennem 1970'erne. Stålhane var tilknyttet Rørstand i mere end 40 år, indtil han startede sin egen virksomhed, Designhuset, i 1973. Stålhane er en af sværvægterne inden for svensk keramik, og hans Fokus-stel er stadig meget populært.
Stellene ISOLDE og BIRGITTA er skabt af den irske keramiker Jackie Lynd (1948), som var hos Rørstrand i perioden 1974-1990. Her har de fået selskab af flødekanden Florry fra Stavangerflint » Jackie Lynd arbejdede med stentøj og er også ophavskvinde til flere andre af Rørstrands stel, fx Jenny.
Et andet populært stel fra Rørstrand er Blå Koka, designet af Hertha Bengtson (1917-1993), og det findes også i en udgave med brun kant. Hertha Bengtson arbejdede for Rørstrand i perioden 1941-1964 og sammen med stellet Blå Eld er Koka et af hendes mest berømte stel.
ANNIKA er et håndmalet stentøjsstel med blank glasur, skabt af Marianne Westmann (1928). Den blanke glasur gør, at jeg har haft lidt svært ved at tage gode fotos af stel-delene, men de er lækre og i god kvalitet. Marinne Westmann var tilknyttet Rørstrand i 1950-1971, hvor hun især designede brugsporcelæn og stel, der stadig er meget populære, fx Picnic, Pomona og Mon Amie.
TIMO SARPANEVA (1926-2006) var både skulptør, designer og underviser og var således en international drivkraft for finsk design. Han arbejdede i forskellige materialer som glas, metal, tekstil, træ og porcelæn, og hans designs har været udstillet verden over. Han var tilknyttet Iittala i en lang årrække og har bl.a. designet deres kendte i-logo.
STAFFORDSHIRE er et amt i Midtengland, hvis særlige jordbundsforhold har gjort området velegnet til keramisk produktion. Specielt den nordlige del, kendt under navnet The Potteries, har huset en del keramik- og porcelænsfabrikker.
I Staffordshire blev der bl.a. fremstillet blyglaseret lertøj (creamware), saltglaseret stentøj og ikke mindst Josiah Wedgwoods berømte jasperware, som er uglaseret, fint stentøj, hvor hvide figurer fremtræder i relief på en oftest blå bund.
STAVANGERFLINT. Kært barn har mange navne: Stavangerflint blev stiftet som aktieselskab i 1946 under navne Stavanger Fajanse A/S. I 1952 skiftede firmaet navn til Stavangerflint, og i 1968 fusionerede Stavanger-flint A/S med Figgjo Fajanse A/S.
I 1979 nedlagde man afdelingen i Stavanger, og virksomheden blev herefter til Figgjo A/S. Derfor støder man ofte på forskellige navne, når man kigger på loppefund: Stavangerflint, Stavanger Flint, Figgjo, Figgjo Flint.
Stavangerflints serie, Flamingo, blev designet af Kaare Berven Fjeldsaa. Flamingo blev lavet i forskellige brune, lysebrune, grønne, olivenfarvede nuancer, der kan kombineres på kryds og tværs. De brune stel-dele går også under navnet Brunette.
STELTON. Som mange andre virksomheder er navnet Stelton en sammentrækning af to navne, nemlig navnene på de to soldaterkammerater, Niels Stellan Høm og Carton Madelaire, der fandt sammen om en lille virksomhed, der startede med at sælge sportssko og møbler. Da de to venner hørte om den lille fabrik "Dansk Rustfri", tog deres firmadrømme for alvor fart, for det var ikke kun danskerne, der var vilde med deres brugsgenstande af rustfri stål; i USA blev især Stelton-skålene indbegrebet af Danish Modern.
Stelton-kanden, som den populært bliver kaldet, blev designet af Erik Magnussen i 1977, og fra Steltons side var den tænkt til at skulle fuldføre Cylinda-Line, som hovedsagligt var designet af Arne Jacobsen. Derudover var det Erik Magnussens ambition at designe en termokande, der kunne betjenes med én hånd, og det må man sige er lykkedes ganske godt. EM77 er Steltons bedst sælgende produkt nogensinde og har fået ID-prisen i 1977, IF design award i 1992 og Klassikerprisen i 2007.
STREHLA. Strehla blev grundlagt i 1928 i byen af samme navn i Meissen-regionen. Efter 2. verdenskrig blev regionen en del af Østtyskland, så det er lidt af en tilsnigelse, der vi kalder keramik fra Strehla for W. Germany.
I 1960'erne og 1970'erne var Strehla Keramik karakteriseret ved en lavaglasur, der blev påført med håndkraft.
SØDAHL. Sødahl er en dansk virksomhed, grundlagt i 1963 af Hans Jürgen Schöbel, med det formål at udvikle kvalitetsprodukter i flot design.
Sødahl er især kendt for sine tekstiler, men har også produceret bl.a. dåser, bakker flaskebakker, som du har se et par eksempler på her på siden.
SØHOLM er den ældste keramikfabrik, der har ligget på Bornholm. Fabrikken blev startet i 1835 Herman Sonne Wolffsen og Edvard Chr. Sonne. I starten blev der produceret meget af den gule bornholmske ”fajance” til husholdning og i 1930-1950’erne mange stel, vaser og skåle. I 1960’erne og 1970’erne blev der designet en del stentøj, som i dag er samlerobjekter. Søholm lukkede i 1996.
Einar Johansens serie EJ64, som navnet fortæller designet i 1964, er Søholm Keramiks populæreste serie nogensinde.
Keramikeren Frank Tromborgs værksted i Horsens lavede bl.a. blomstersten i rørmasse i 1970erne. De lignede Erik Graesers svampevaser en del, men var uden stilk, altså med en flad bund, og glasuren var anderledes. Frank Milo Tromborgs blomstersten kan findes både med og uden et navnestempel. Aage Würtz, som havde været ansat hos Frank Tromborg fra 1974 til 1980 producerede også selv fra 1981 og en del år frem en stor mængde blomstersten i forskellig størrelse, hvor der som en hovedfunktion indgik stearinlys. De var primært i hvid og sort, men findes dog også i andre glasurvarianter. Læs mere om blomstersten og svampevaser her »